Medlemskab

BLIV EN DEL AF NOGET STØRRE

Vores flotte bevaringsværdige stationsbygning i Nørre Aaby danner nu rammen om et fællesskabshus. Foreningen FIN har taget initiativet og lejet bygningen. Efter stiftende generalforsamling foråret 2025 meldte ca. 60 frivillige sig under fanerne.

Vi drømmer om at skabe mere end et lokale – en ramme for aktiviteter, der samler folk på tværs. Et sted hvor du kan møde nogen, du ellers aldrig ville have talt med, hvor unge og ældre kan mødes og lære af hinanden. Røde Kors’ sociale aktiviteter har en stor plads i huset, og er omdrejningspunktet bag Jernbanecaféen.

Hvad interesserer du dig for? Måske lykkes det dig at samle en gruppe med fælles interesser: gåklub onsdag formiddag, strikkeklub, lokalhistorisk aften. Dine idéer kan understøttes af bestyrelsen og andre kompetencer i huset.

Kort sagt ”Vi drømmer om at skabe et sted – hvor alle kender nogen!”

MEDLEMSKABER OG PRISER

Priserne gælder for ét kalenderår.

Privatperson: 150 kr. årligt

Husstand: 250 kr. årligt

Forening eller interessenetværk: 500 kr. årligt

Erhvervsmedlem: 1.200 kr. årligt

MobilePay Nr. 74611

Bankoverførsel: Kontonummer 0755 3234643354

Skriv navn og e-mail i tekstfeltet – vi kontakter dig efterfølgende.

SOM MEDLEM FÅR DU:

• Stemmeret ved generalforsamlingen – vær med til at påvirke vores fællesskabsretning

• Regelmæssige nyhedsbreve, som holder dig opdateret på alle vores aktiviteter og spændende initiativer

• Mulighed for at danne netværk med andre, der deler dine interesser – kun fantasien sætter grænser!

• Foreninger/interessenetværk/erhverv kan booke hyggelige lokaler på 1. sal